Om PUC

PUC er en københavnsk dykkerklub drevet af studerende siden år 2000. Vores medlemmer er både studerende og ikke-studerende fra mange forskellige felter.
Vi dykker primært i Danmark, men har også haft småture til Sverige.

Fællesskab

Vi er en dykkerklub med plads til alle. Vores medlemmer er primært studerende fra København og omegn, men man er også mere end velkommen som ikke-studerende.

Her bliver både arrangeret dykkerture og sociale arrangementer over vand. Som faste traditioner har vi sommerhustur og julefrokost. I løbet af året bliver der også afholdt diverse hygge-arrangementer med quiz, spil og god mad.

Vigtigst for os, er de gode dykkeroplevelser og det gode sammenhold. Man skal være tryg ved sin buddy når man dykker, så man kan nyde oplevelserne.

Scuba og undervandsjagt

Vi har alt udstyr til at dykke både med og uden flaske, og der bliver løbende købt nyt ind. Vi søger hvert år diverse fonde, og som medlem har du mulighed for, at få indflydelse på hvad pengene skal bruges til.

Udstyr og muligheder

Klubben har alt hvad man har brug for, både som ny og erfaren dykker. Vi har fuldt udstyr til både flaske- og fridykkere. Har man lyst til at snuse lidt til undervandsjagt, tilbyder vi både håndspyd og harpuner.

Vi hører til i kælderen under Panum Instituttet, hvor vi har et klublokale med tilhørende tørrerum og kompressor.

I parkeringskælderen har vi vores egen lille speedbåd, der giver mulighed for mange andre dykker-spots end man kan nå ved et stranddyk.

Har du eget udstyr, kan du dykke helt gratis og samtidig opbevare dit udstyr i klubben.